Formuerådgiver Laila Andersen fortæller, hvorfor det er vigtigt at komme i gang med en pensionsopsparing i en tidlig alder, og hvordan man kan forsikre sig mod eksempelvis tabt erhvervsevne.
Mange unge tænker, at de altid kan vente med at forholde sig til pensionsspørgsmål, til de kommer op i årene og måske har bedre råd til at betale til pensionen. Men ifølge Nykredits formuerådgiver Laila Andersen er det vigtigt at starte pensionsopsparingen i en tidlig alder. Hvis man kommer for sent i gang med opsparingen, kan det ifølge formuerådgiveren blive svært at få råd til at realisere det drømmeliv, man ønsker, senere i livet.
Det er vigtigt, at vi har et fornuftigt rådighedsbeløb, når vi bliver ældre. Og ved at spare op løbende, bliver det ikke så hårdt at nå siger Laila Andersen.
Hun erkender dog, at mange unge i forvejen har høje udgifter til eksempelvis bolig og studieforløb, men Laila Andersen fortæller, at det alligevel er vigtigt at forholde sig til pensionsspørgsmål.
Ud over at man sparer op til pensionen, forsikrer man også sig selv. Det kan f.eks. være i forhold til, hvis man mister erhvervsevnen. Kommer man ud for en ulykke og er ude af stand til at fortsætte sit arbejde, så vil man ofte ryge på sociale ydelser, og det vil for de fleste betyde en nedgang i økonomien. Det kan man forsikre sig mod og få løbende udbetalinger fra forsikringen, indtil man kommer på pension fortæller Laila Andersen.
Kan ændre opsparing undervejs
Samtidig er det også muligt at tegne en livsforsikring i forbindelse med sin pension, som sikrer eventuelt efterladt, hvis man skulle dø. På samme måde kan man tegne en forsikring mod kritisk sygdom.
Får man konstateret en kritiske sygdom, så får man udbetalt et beløb, som man kan bruge til det, man nu måtte ønske siger Laila Andersen.
Hvis man ønsker at komme i gang med en pensionsopsparing , foreslår Laila Andersen, at man holde et møde med sin rådgiver i Nykredit. På mødet vil man gennemgå, hvad man vil have råd til at spare op samt de forventninger, man har til sin alderdom, så pengene også er til stede til den tid.
Det hele skal hænge sammen, men det er vigtigt, at vi også får dækket de behov, der er siger Laila Andersen, der dog slår fast, at det er muligt at tilrette sin opsparing løbende, som ens liv og økonomi måtte udvikle sig.
Søren Ryge - Blomsterengen trækker naturen ind i haven
Søren Ryge - Plæneklipperen, en epokegørende opfindelse
Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V
70 10 90 00 - se åbningstider
kundeservice@nykredit.dk